Digtene i samlingen er skrevet i tiden efter min mands død i 2005. De handler om sorg og savn. men ikke mindre om kærligheden og taknemmeligheden, som bestod.
Digtene har en naturlig rækkefølge mod udfrielse og bliver brugt i en adskillige kirker landet over ved sjælesorg.
Kirker kan købe bogen af forlaget til halv pris.
UDDRAG FRA BOGEN:
alt
har sin tid
under solen
men kærligheden
mellem dig og mig
rækker ud over
døden
aldrig mere
skal jeg se
dit ansigt
lyse op
i et smil
aldrig mere
skal jeg se
dit ansigt
aldrig mere
skal jeg se
dig
jeg lever
i lyset
af dig
i lyset
af din
kærlighed
ikke i
skyggen
af din død
min elskede
men
i lyset
af dit liv
din død
i lyset
af din
opstandelse
i lyset
af dig
lever jeg
da mit hjerte
brast
byggede
Gud
kærlighedens
katedral
i ruinerne
deri
gemmer jeg
dig