I kirkens grav blir lyset tændt
I kirkens grav blir lyset tændt
se, helvedsilden er udbrændt
nu stråler himmelflammen
og alle jordens folkeslag
skal fryde sig på denne dag
hvor Gud gør fri af skammen
I gravens dyb gik Jesus ned
og satte sig i vores sted
han elskede til døden
så skal vi aldrig døden se -
i liv og død og fristelse
omslutter påskerøden
Guds søn som rejser ånd af støv
gør træer ud af vissent løv
og tænder lys i grave
han fører os med hånd så blid
på rette sted og rette tid
til himlens æblehave
Af kirkens grav står solen op
her ofred Jesus blod og krop
nu lyser alterflammen
så alle jordens folkeslag
skal knæle sammen denne dag
og spise brødet - amen!
I Kristusdagen går vi ud
som nyudsprungne æbleskud
og tager fat på livet
selv om vi skylder mere end alt
har Jesus Kristus selv betalt
og livet frit os givet
Tekst:Nana Rømer Dorph-Petersen, påskemorgen 2009
Mel.: Flemming Berg 2009
eller "Gak ud, min sjæl, betragt med flid"
En engel træder
ved korsbarnets vugge
knæler i strå
kaster kærligheds-
ofre ved lejet
hvor barnet det lå.
Halvfjerdsindstyve
stjerneskudshimle der
strøer deres støv
helligtrekonger-
vandrerne knæler
i vinterens løv.
Rystende kolde
feberforvirrede
menneskedyr
barnet som heler
skænker vor fremtid
et livseventyr!
Vinteren kæmper
sig gennem en sommers
evighedstræk
menneskeflokken
gribes af rædsel
da håbet blir væk.
Kærlighedsbarnet
vandrer i længsel sin
tornede vej
blot for at give
ved dødens ende
sit eget til dig.
Nana Rømer Dorph-Petersen, 2009
Lyset er slukket og dagen forbi
Lyset er slukket og dagen forbi
Kristus, Vor Herre, kom til mig!
tænd du dit lys i mit hjertedyb
så jeg i mørket kan se dig!
Ræk mig din hånd og led mig ud
af selvindviklingens fængsel,
tag imod mig, dit smertebarn,
med al min kærlighedslængsel!
Mød mig, styrk mig, elsk mig, kom!
led mig til hvilens vande,
lad helligånden i badende hvidt
oplyse vi døendes strande!
Kærlighedsånd, grib min menneskehånd,
der alt for ofte vil slippe,
hold du mig fast i din kærlighed
for modet, mit eget, kan glippe!
Menneskeånd, mød din frelser i nat,
hvor lyset endelig kommer -
kærlighedslyset, Guds strålende lys,
der kommer med evig sommer!
Nana Rømer Dorph-Petersen, 2009
Kærlighedssaltet
menneskeunder
et hedningeland,
marker dækkes af
helligåndsgrådens
dugfriske dråber.
Kærlighedsmodet
menneskehåbet
en hedningedrøm,
kroppe favnes i
hænders rislende
kærlighedsmøde.
Kærlighedskalken
legemeløvet
velsignelsens lys -
gennemstrømmer det
døende hjertes
mørkeste kamre.
Hjerteligheden
kærlige kalden
Guds vuggende dyb,
livgiverdrømmens
udbredte vinger
vækker vi sovne.
Nådeslyskraften
livmodertræet
bevæger sit skød
ud i vort livs for-
greninger, ind i
kærlighedsaltet.
Nana Rømer Dorph-Petersen, aug. 2009
| træet stråler i vor stue |
|
træet
stråler i vor stue Nana Rømer Dorph-Petersen, 3. juledag 2009 |
Konfirmationssalme:
Gud, jeg er i dine åbne hænder
Gud, jeg er i dine åbne
hænder som dit barn,
står i porten til min fremtid
favnet af din arm.
Det er store ting at turde
være her i dag -
sige ja til kærligheden
som min hjertesag.
Derfor er det godt at vide
Gud, at jeg er din,
når jeg træder ud i dagen
ganske ny og fin.
Vennerne i lyst og glæde,
jubelsang og leg, -
alle gode ting i livet
får jeg frit fra dig.
Selv når jeg er helt alene
er du, Gud, hos mig.
Der hvor alle håb er borte
ber jeg glad til dig.
Og når vreden raser i mig
rækker Kristus ud.
Der hvor alle slipper grebet
gribes jeg af Gud.
Alle døre står nu åbne,
den som dog er størst,
det er Kristus, frihedsporten,
som var hos mig først.
Hopper ud i kærligheden
ind i livets Ja:
Kære gode Jesus Kristus
vær min hjertesag!